skip to Main Content
+ 45 42 44 02 36 info@woodfiber.dk
Træfiberisolering Redder Fugtskadet Tagkonstruktion På Bornholm

Træfiberisolering redder fugtskadet tagkonstruktion på Bornholm

Woodfiber bliver løsningen for fugtskadet loft på Bornholmsk institution.

Den Bornholmske entreprenør QualiByg valgte at bruge træfiberisoleringen Woodfiber på institutionen Grennessminde på Bornholm. Woodfiber håndterer nemlig fugt og kondens godt, og netop fugt var grunden til, at loftet blev renoveret og isoleret. I fredede bygninger bliver træfiberisolering i dag ofte brugt, fordi kondens er et vigtigt emne ved efterisolering. Nu vinder fibrene også frem i almindelige byggerier, hvor man enten ønsker et godt indeklima, en effektiv efterisolering eller hvor man skal håndtere fugt og træværk.

På Grennessminde havde indtrængende regnvand beskadiget trækonstruktionen over et loft på 780 m2, og her måtte man udskifte både taget og loftet. Til gængæld kunne man bevare tagspærrerne, fordi Woodfiber håndterer fugten så godt. For Erik Damgaard fra QualiByg, der stod for isoleringsopgaven, var valget da også let:

”Efter at nogle dele af spærrerne var behandlet for fugtskader, dækkede vi loftet med 300 mm Woodfiber. Fibrene er særligt egnede her, for de håndterer fugten fint.”

I løbet af tre dage blæste entreprenøren træfiberisolering ind på det 780 m2 store loft, og han kunne glæde sig over, at arbejdsmiljøet var godt under opgaven. Træfibrene er nemlig lette at håndtere under isoleringsarbejder, de er lette at blæse ind på loftet og desuden støver de meget lidt.

Læs mere om QualiByg her!

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top